Forsiden Gallery Privat Eje Udstillinger Mit Liv My Life Pressen Email

Karms Art Gallery

V/ Allan Karms Sundvej 5 4600 Køge

Tlf: 56 65 41 44

Pressen Skrev


Valbybladet 18/4 1958:
Under overskriften : Den kostelige arv. Den unge maler Allan Karms skal udstille i foråret - og fortæller her om sin tilværelse, sine idealer og drømmen efter et møde med Louvre. -: Lad os undgå den rædsomme betegnelse vidunderbarn - men jeg har ladet mig fortælle, at de faktisk blev født med en pensel i hånden siger jeg indledningsvis til den stilfærdige kunstner, der indtil denne dag og time ikke har rørt en finger for at komme i projektørlyset. - Mine forældre siger jeg var to år, da jeg ranede en blyant fra min far og tegnede, og jeg var 4 år da jeg fremstillede mit første portræt, de skal for resten se det... Billedet bliver hentet frem fra en krog, og nu skuer jeg portrættet af en ældre dame. Det var en af husets veninder, siger Allan Karms, og de kan nok se at det hverken ligner Grevinde Danner eller Bodil Kjer. Dets selvfølgelige mangler til trods, ville jeg alligevel , om jeg var maleren, betragte som et klenodie. - Det var smukt sagt, Hr. Interviewer.


Dagbladet Køge 1967:
Fra udstillingen på Køge Galleriet.
- Han er betagende når han skildrer pakhusenes dystre silhuetter og den ensomme arbejdsklædte skikkelse på vej til eller fra dagens dont, der er en egen stemning netop over de billeder, en tysthed og en fortælling om hverdagens gode slid.


Aktuelt 1967:
Allan Karms er en dygtig maler, blot kunne man ønske han ikke gik så stærkt op i detaljerne, han er faktisk bedst når han ikke gør det. Hans billeder er imidlertid gode, og de vil sikkert tiltale de fleste mennesker.


Aktuelt 1968:
Karms har helt sin egen stil, han er hverken helt moderne, og abstrakt, eller rent naturalistisk.

Holbæk Amts Venstreblad. 1970:
Allan Karms der blev berømt med "Fiskeren" på Charlottenborg, var udstillingens dyreste, men viste også virkelig gode ting, "Model" var bl.a. Fortræffelig.


Svensk Presse 1971:
Karms utstællning i Piteå innehåller 15 verk i olja. Han målar førestællande konst. Det er havet, hamner och skærgård som facinerer Karms, och på eet utomordentligt skickligt satt, har han lyckats fånga ljusets skiftninger vid skymning och gryning. Motivan från Rønnskær ar hærliga och der er liv i hans fiskegubbar.


Ekstrabladet. Bro Brille 1971:
Kunst kan inspirere til smart tøj, det fik man bevis på igår. Modeskaberen Per Kragh er blevet fuldkommen facineret af Kunstmaleren Allan Karms. Farverne i hans billeder har fået Per Kragh til at trylle med helt nye farvesammensætninger i tøj til piger.


Roskilde Tidende 1974:
Man skal ikke lade sig narre af det lidt mutte udtryk hos Allan Karms, for bagved er der en overraskende foretagsomhed.


Lyngby Storcenter 1974:
På hans billeder ser man ofte en eller flere skikkelser på vej gennem byen i rolig gang, men de giver liv og stemning, over de by - landskaber, som han er ekspert i at male.


B.T. 1974:
Allan Karms maler ikke kun huse, mennesker og situationer. Han kan det hele. Han arbejder meget med sine billeder som kan tage fra 1 time til 2 år at få færdige.


Aktuelt 1975:
Billeder folk kan forstå.


Valby Bladet 1975:
Allan Karms regnes for en af tidens mest lovende kunstnere.


Vestegnen 1975:
Nogen kan lide moderne malerier, andre naturalistiske, men det er forbavsende mange der kan lide Karms billeder, fordi han kan det hele.


Berlingske aften "Weekend avisen" 1975:
Virtus Schade: - og nægtes kan det ikke, Allan Karms er et fænomen i tiden.


Midtjyllands Avis 1975:
Allan Karms er en maler, der med fuld føje i dag karakteriseres som bannerfører for de hjemlige Impressionister.


Billedbladet 1975:
Allan Karms havde fernisering i Galleri Rosengården bag Rundetårn. Hans malerier kan man se hvad forestiller ! Det er så naturalistisk, at et postkort kunne blive forelsket i malerierne.


Billed Bladet, 1977:
" Gyldenspjæts Familiealbum":
Hans Bendix tegnekunstens svar på Otto Leisner - vor berømte landsmand der har været en god rådgiver for sin tids kunstnere - Picasso, Grandmother Moses, Allan Karms og Rembrandt - der ikke var blevet til det de var, uden Hans.


Køge Week-end. 1989:
Det er Køge maleren der på sin egen levende måde præger galleriets vægge. På mange måder er Allan Karms en fornyelse. Der er især noget opfriskende ved at se en udpræget figurativ maler bryde den serie af abstrakte udstillinger der gennem det sidste års tid har præget Galleri Brammers udstillinger. - Allan Karms kan også være fabulerende, Uden at gå over i det abstrakte lader han fantasien spille over livets temaer - fra fødsel til død -. Det figurative er bevaret uden surrealistiske tilbøjeligheder.


Vestkysten 1990:
Udstillingen omfatter 20 meget forskellige billeder. I mange menneskers bevidsthed er Allan Karms kunstneren med de dybe rødder i det gamle sydhavnsmiljø, og billederne med de høje pakhuse, kranerne og de mørke skikkelser i gaderne. Men udstillingen viser, at Karms også er meget mere end det. I flere både naturalistiske og abstrakte lader han sig inspirere af foråret, lyset og frodigheden.


Sjællands Tidende 1990:
Det er naturalisme med en let moderne streg. Men Allan Karms nikkede samtykkende da S.T.s. udsendte betegnede hans billeder som "depressionistiske". Kunstneren fra Køge åbnede i weekenden en udstilling på Kunstgalleriet i Bredgade - og det blev en af de største succes'er galleriet har haft siger indehaveren. Og det er mest folk uden for Slagelse der har kigget ind.


Køge Onsdag 1993:
I de senere år har Allan Karms igen oplevet et malermæssigt forår. Malerierne er blevet > gladere <, farverne lysere og motiverne er flyttet fra de triste barndomsgader i Valby til naturens smukkeste sider. Også de smukke kvarterer i Køge har haft en stærk tiltrækning på Allan Karms. Allan Karms er en teknisk dygtig maler med en stor sikkerhed, som ikke mange danske malere kan konkurrere med. Han betragter malerkunst som et håndværk, for kun derved kan man vise respekt for sine købere. Malerierne skal vurderes med øjnene og ikke med ørene.


Kunstavisen November 2002:
55 års Kunstner-jubilæumsudstilling på Køge Rådhus.:
han er nok bedst kendt for sine naturalistiske billeder, men i de senere år har han lavet en del abstrakte billeder, som er en god fornyelse.


Dagbladet (Køge Onsdag) Oktober 2005.
Kunstmaleren Allan karms har i foråret været i Frankrig for at lade inspirere til nye spændende malerier. Mange vil nok blive lidt forundrede over denne Karms udstilling. Der er ingen malerier fra Sydhavnen eller Køge, men ingen tvivl om at Allan Karms her viser en ny side af sit store alsidige talent. Provence - malerierne er måske det bedste nogensinde fra hans hånd. Ikke dårligt af den 72 årige maler, at han kan forny sig på en så overbevisende måde.


Dagbladet (Ringsted) September 2007.
Den omfattende forurening af det kommunale drikkevand i Køge har haft store konsekvenser, ikke mindst for dem, der har været så uheldige at drikke vandet. Det gælder således den kendte Køge-maler Allan Karms, der i dette efterår kan fejre 60 års kunstner-jubilæum. Som følge af sygdom, han ikke er i tvivl om stammer fra drikkevandet, har han i år ikke været i stand til at male et eneste nyt maleri - og derfor heller ikke haft mulighed for at markere de 60 år med pensler og lærred med nye arbejder.
Af samme grund var der da heller ingen nye arbejder repræsenteret blandt de malerier, han deltager med i Sct. Bendts Kunstgruppes årlige udstilling, som lørdag åbnede i Anlægspavillonen i Ringsted. Det er så en både flot og alsidig udstilling, hvor Allan Karms præsenterer en stribe herlige malerier fra henholdsvis Bakken og Tivoli - alle malet i fjor. De er som sædvanlig fyldt med liv og varme, som normalt kendetegner Allan Karms.


Opdateret d. 25. August 2013